56

26maj10

Inden i er jeg et meget småt og meget grimt menneske. Jeg er så misundelig, at jeg ind i mellem er ved at flække midt over. Det er min mørkeste og mest forhadte side af mig selv, og jeg vil gøre ALT for at skjule den. Misundelse er for usle mennesker. Jeg vil ikke være ussel.

Men ind i mellem kan jeg simpelthen have lyst til at flække jorden med barnlig arrighed, når min veninde bare lige kan arve alt i designermøbler fra a – z fra forældrene, mens jeg skal spare sammen for at købe en grim sofa i en genbrugsbutik. Når andre veninder er født tynde og smukke og uden anlæg til hverken rynker eller alkoholisme, og jeg hver gang jeg ser min mor bliver mindet om endnu et eksempel på arveanlæg, der bestemt ikke bliver smukkere med tiden. Jeg bliver så træt af at knokle for alting, når andre ser ud til bare at blive badet i goder uden at løfte en finger. Min hjerne ved godt, at det overhovedet ikke er tilfældet, og at de mennesker sikkert også har problemer, men mit hjerte leger døv og skummer af sorte eder og syre og forbandelser.

Jeg kan ALTID smile og glæde mig på andres vegne på overfladen. Men det kan tage flere dages formaning af mig selv fra mit over-jeg, før jeg rent faktisk mener det.

Må du også stille hårdt mod hårdt og opdrage på dig selv, 57?

Reklamer


No Responses Yet to “56”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: