57

27maj10

En fast, men kærlig hånd.

Sådan skal mænd i forhold håndteres og sådan skal jeg håndteres af mig selv. Jeg forsøger at lære mig selv at jeg er lige så meget værd som andre mennesker og at jeg er den eneste i hele verden, der forventer at jeg skal være perfekt, dygtig og i stand til at klare alt fra parallelparkeringer til phd’er i litteratur.

Jeg er bare lortedårlig til at tage mod ledelse og det har vist sig at jeg er fuldstændigt uimodtagelig for fornuft.

Noget, jeg til gengæld er vildt god til er at se, andre menneskers fejl.  Der er ikke mange, jeg ikke ville kunne lamme med en giftig verbal-pil, hvis jeg ville. Heldigvis vil jeg ikke det, udover i mine tanker, hvor jeg ofte udtænker mordscenarier, ydmygelsesscener og hævnaktioner mod overgreb, som jeg i kraft af mit dårlige selvværd er den eneste, der har opfattet som overgreb.

Jeg vælger at være meget alene, fordi jeg bliver så træt af andre mennesker.  Jeg synes ofte, at andre mennesker er irriterende, grove og dumme. Gudskelov er jeg litteraturmenneske og ikke psykiater, for så havde jeg nok lagt mig selv i en dobbelt Freud-benlås og skruet op for medicineringen.
For hvem satan tror jeg selv jeg er?

Hvad bilder du dig ind, 58?

Reklamer


No Responses Yet to “57”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: