65

11jun10

Jeg accepterer, at jeg ikke længere er min fars bedste ven. Vi havde et vindue som fortrolige på to år – fra min mor forlod ham, til han fandt sit nye livs kærlighed. Det er nu lukket. Og han er gladere end nogensinde.

Jeg accepterer, at min bedstemor ikke længere har sine yngre dages pli, men kæfter op om mine fejl, når hun finder dem på mit udseende, min livsstil, mine fremtidsplaner og mit kærlighedsliv. For jeg får ærlighed i stedet for høflighed.

Jeg accepterer, at min søster i horrible glimt kan være en led kost over for mig. For lige så dårligt, hun behandler mig, lige så prisværdigt og ømt behandler hun sine egne nærmeste. Det er, for mig, en okay fordeling, for jeg kan trække mig, når jeg ikke gider hende.

Jeg accepterer, at min mor alt for ofte har fokus på sine skønhedsfejl. For jeg har hende endnu. Det har jeg lige om lidt ikke.

66 – hvordan har du med at skulle miste dine forældre?

Reklamer


No Responses Yet to “65”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: